Kommuneplan
2017

Du er her: Home / Retningslinjer / 9. Natur og landskab / 9.7 Skovrejsning

9.7 Skovrejsning

Skovene har stor betydning i indsatsen for at bevare og øge den biologiske mangfoldighed. De er med til at sikre godt drikkevand, da grundvand dannet under skov har en høj kvalitet i forhold til grundvand under landbrugsjord, hvor der anvendes gødning og pesticider. Skovrejsning begrænser drivhusgas i atmosfæren ved lagring af kulstof i træerne. Og ikke mindst er skovene et af vores vigtigste friluftsområder.

Slagelse Kommune ønsker at fremme skovrejsning, både privat og offentlig, men dette skal ske under hensyn til andre interesser og med respekt for f.eks. landskabsværdier.

Retningslinjer

9.7.1 Der er udpeget positive skovrejsningsområder og negative skovrejsningsområder, som fremgår af kortbilag 9.7.

9.7.2 I positivt skovrejsningsområde kan der plantes skov.

9.7.3 I negativt skovrejsningsområde kan der ikke plantes skov.

9.7.4 Ved skovtilplantning skal der tages hensyn til landskab, natur, kulturhistorie, friluftsliv samt drikke- og grundvandsinteresser.

9.7.5 Ved skovtilplantning skal der tages hensyn til indsigten til kirker, jf. retningslinje 5.2 Kirkeomgivelser. 

Redegørelse

Staten ønsker at fremme skovrejsning, således at skovarealet på landsplan øges til 25% inden for en trægeneration. I dag er Danmarks skovareal på 14,4%. Vestsjælland er en forholdsvis skovfattig egn i Danmark. Den samlede skovprocent for Slagelse kommune er ca. 10%, heraf er ca. 60% løvskov.

Kommuneplanens udpegninger danner grundlag for statens tildeling af tilskud til skovrejsning.

Skovtilplantning betegnes som beplantninger, der inden for et rimeligt tidsrum vil danne skov af højstammede træer. Som regel betragtes sådanne beplantninger dog først som skov, når de er større end 0,5 ha og mere end 20 m brede.

Afhængig af bevoksningens karakter anses følgende former for tilplantning normalt ikke som skovtilplantning:

  • Pyntegrønt og juletræer i kort omdrift
  • Læhegn og læplantninger
  • Vildtremiser og kratbevoksninger mv.
  • Energiskov
  • Spredte træer, selvsåede bevoksninger, planteskoler, frugtplantager mv.

I tvivlstilfælde bør kommunen kontaktes.

På landsplan er skovene i dag den mest anvendte ramme for friluftsliv med 75 millioner besøg om året. Skovrejsning tjener en række formål, herunder at forøge træproduktion, fremme hensynet til friluftsliv, sundhed, biodiversitet og miljøbeskyttelse.

De største skovområder i kommunen findes øst for Slagelse. Skovene her er private skove, hvorfor der er begrænsning i benyttelse og adgang.

Udpegning af skovrejsningsområder
Slagelse Kommune har valgt at udpege hele kommunen, bortset fra byerne, til enten positivt eller negativt skovrejsningsområde.

Udpegningen tager udgangspunkt i kommunens landskabskarakteranalyse, hvor landskaberne er opdelt i typer, og hvor der er taget stilling til beskyttelsesbehov.

Slagelse Kommune er i gang med at udarbejde en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanen forventes færdig omkring årsskiftet 2018/2019. Skovrejsning kan være et redskab til at opnå bedre beskyttelse af grundvandet i sårbare områder eller generelt. Kommunen vil derfor, i forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanen, vurdere om der skal ændres i udpegningen af skovrejsningsområderne.

Kommuneplanens retningslinjer om skovrejsning skal ikke følges op af lokalplaner, som er bindende for grundejeren. Men da kommuneplanen angiver områder, hvor der er forbud mod tilplantning, vil den i sig selv være bindende for grundejeren. Kommunen kan dispensere fra forbuddet mod tilplantning i negativområder, når særlige forhold taler for det. Slagelse Kommune følger her en restriktiv praksis.

Skovrejsning positiv
Områder hvor skovrejsning er ønsket, er steder, der er udpeget for dels af sikre kommunens grundvandsressourcer og dels for at sikre bynær skovrejsning.
Endelig indgår udpegninger indenfor naturnetværket, med henblik på at skabe bedre spredningsmuligheder for dyre- og planteliv.

Der er udpeget omkring 34.000 ha positivt skovrejsningsområde. Udpegningen til positivt skovrejsningsområde forhindrer ikke, at området kan anvendes som hidtil.

Uanset udpegningen til positivt skovrejsningsområde skal naturbeskyttelseslovens almindelige regler for § 3-områder og bygge- og beskyttelseslinjer, samt fredninger respekteres ved tilplantningen. Slagelse Kommune er som planmyndighed ansvarlig for at vurdere, om privat skovrejsningsprojekter kan antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet og dermed udløse VVM-pligt.

Skovrejsning negativ
Områder hvor skovrejsning er uønsket, udpeges på steder, hvor skovrejsning er uforeneligt med andre planlægnings- og beskyttelseshensyn, såsom vejreservationer, kirkeomgivelser, kulturmiljøer, potentielle vådområder, råstofgraveområder, vindmølleområder m. bufferzone, byudviklingsområder, naturnetværk, biogasanlægsområder og geologiske interesseområder. Områder i byzone er ikke med i udpegningen.

Der er udpeget omkring 19.000 ha negativt skovrejsningsområde. Udpegningen til negativt skovrejsningsområde forhindrer ikke, at området kan anvendes som hidtil. Dog kan der ikke rejses skov på arealerne uden dispensation fra Slagelse Kommune.

Vil du vide mere

Retsinformation

Naturstyrelsens side om privat skovrejsning, vejledningen m.m.

Slagelse Kommunes side om skovrejsning

KONTAKT

Slagelse Kommune
Plan
Rådhuspladsen 11
4200 Slagelse
T: 58 57 90 92 
E: plan@slagelse.dk