5.3 Kulturmiljøer
Kulturmiljøerne i Slagelse Kommune har mange ansigter: voldsteder, vikingeborg, broer og vadesteder, husmandsudstykninger, herregårdslandskaber, hegn- og markskelstrukturer, landsbyer og bymiljøer i købstæderne. Et kulturmiljø kan bestå af få elementer af en bestemt art eller fra en bestemt tidsperiode, f.eks. et voldsted eller en landevejsbro. Det kan også være komplekse sammenhænge bestående af flere elementer af forskellig art og alder – f.eks. en landsby med bebyggelse, vejforløb, markområder, levende hegn og karakteristisk beplantning, gadekær mv.
Kulturmiljøerne indeholder spor især fra de seneste århundreder, men mange af dem har rødder længere tilbage i tiden. Synligheden af de kulturhistoriske spor i omgivelserne er vigtig for oplevelsen og forståelsen af de mange lag i vores fælles historie. Derfor indeholder kommuneplanen retningslinjer, der sikrer bevaring af kulturmiljøerne i Slagelse Kommune.
5.3.1 Kulturmiljøer fremgår af kortbilag 5.3.
5.3.2 I et område udpeget som kulturmiljø må der kun ske byudvikling, placering af trafikanlæg, tekniske anlæg, terrænregulering, råstofgravning, skovrejsning og lignende , hvis oplevelsen og bevarelsen af kulturmiljøet ikke forringes.
5.3.3 Ved opførelse af bygninger eller væsentlige til- og ombygninger inden for afgrænsningen af et kulturmiljø, skal der vises særlige hensyn over for de bevaringsværdige sammenhænge og elementer.
5.3.4 Ved ændringer af fysiske forhold i omgivelserne til et udpeget kulturmiljø skal der vises hensyn til den visuelle oplevelse af kulturmiljøet.
5.3.5 Nybyggeri inden for afgrænsningen af eller i direkte sammenhæng med et kulturmiljø skal tilpasses den kulturhistoriske sammenhæng, som byggeriet indgår i, og bør gives et nutidigt udtryk med respekt for den lokale byggeskik.
5.3.6 Inden for bufferzonen omkring fortidsmindet Trelleborg, angivet på kortbilag 5.3, må der ikke opføres anlæg, der forstyrrer oplevelsen af fortidsmindet Trelleborg.
Slagelse Kommune ønsker at sikre, at kommunens udvikling tager hensyn til kulturmiljøerne i byerne og i det åbne land. Det vil sige, at byggeri, byudvikling, anlægsarbejder, skovrejsning, naturgenopretning og landskabsforvaltning i øvrigt skal ske i respekt for de kulturhistoriske spor og sammenhænge, der findes i de områder, der er udpeget som kulturmiljøer. Indsigt i og omtanke for kulturmiljøernes bærende kvaliteter og sårbarheder er en forudsætning for, at bevaringsinteresserne kan tilgodeses i udviklingen af kommunens købstæder, landsbyer og landområder.
Et kulturmiljø defineres som ”et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling”. Det vil sige områder, hvor fysiske strukturer fra en bestemt kulturhistorisk periode eller knyttet til en bestemt funktion er af en sådan kvalitet og/eller tæthed, at det er muligt at afgrænse et sammenhængende område af særlig bevaringsmæssig interesse.
Kulturmiljøet som begreb repræsenterer et helhedssyn på kulturarven og fokuserer på den oplevelses- og fortælleværdi, som er knyttet til de historiske spor og sammenhænge, der fysisk er til stede i et givent område. I et kulturmiljø kan der indgå enkeltelementer af høj bevaringsværdi såvel som elementer, der i sig selv ikke er bevaringsværdige. Det væsentlige er sammenhængen og den kulturhistoriske fortælling, som helheden rummer. Et eksempel på et kulturmiljø i stor skala er herregårdslandskabet, der typisk er sammensat af en række meget forskellige elementer: bygninger, parker, alleer, marker, skove, evt. enge og moser, evt. husmandssteder og arbejderboliger mm. I lille skala kan et kulturmiljø f.eks. være en landevejsbro, der i sammenhæng med omgivelserne fortæller om tidligere tiders vejforløb og transportmæssige udfordringer. I mellemskalaen findes landsbymiljøer, ældre industrianlæg, havneområder, afgrænsede gadestrøg i købstæderne mm.
Kulturmiljøerne i Slagelse Kommune er udpeget på grundlag af daværende Vestsjællands Amts fredningsplanlægning, og i hvert tilfælde er udpegningen baseret på en kombination af kriterierne bevaringstilstand, oplevelses- og fortælleværdi, videnskabelig værdi, autenticitet, sjældenhed eller egnstypiskhed. Den største del af udpegningerne er landsbymiljøer, der på forskellig vis fortæller om udviklingen inden for landbrug og bosætning – særligt de store landboreformer i sidste halvdel af 1700-tallet. Herudover omfatter udpegningen også herregårdslandskaberne omkring Espe, Basnæs, Borreby og Holsteinborg, de to øer Agersø og Omø samt et mindre antal fortidsminder, fæstningsanlæg og mølleanlæg.
Slagelse Kommune vil fortsat sikre kulturmiljøerne i den fysiske planlægning, f.eks. i lokalplaner. Samtidigt er det vigtigt at anerkende, at den bedste beskyttelse af de historiske spor og værdier ligger i den opmærksomhed og interesse, som borgere og organisationer omfatter kulturmiljøerne med til daglig. Derfor vil kommunen arbejde med at opdatere beskrivelserne af de eksisterende kulturmiljøer med henblik på større anvendelighed i planarbejdet såvel som i formidlingen til borgerne – f.eks. ved at tydeliggøre de bærende kvaliteter og sårbarheder i det enkelte kulturmiljø. I et vist omfang vil kommunen også arbejde med nye beskrivelser af værdifulde sammenhænge og miljøer i byerne og i det åbne land f.eks. i forbindelse med planmæssige udviklingsprojekter eller strategiske indsatser omkring kulturarven i Slagelse Kommune.
Ad. 5.3.6
Der er udlagt en bufferzone i forbindelse med ansøgning om at få optaget fortidsmindet Trelleborg på UNESCO’s verdensarvsliste. Bufferzonen, som er afgrænset på kortbilag 5.3, omfatter et større areal omkring fortidsmindet Trelleborg, inklusiv dele af Tude Å og det eksisterende museum, der i planperioden planlægges nedrevet og erstattet af et nyt oplevelses- og videncenter. Planlægning inden for bufferzonen skal ske med respekt for eksisterende kultur- og naturmæssige kvaliteter og må ikke ændre på udpegningsgrundlaget for fremtidig optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste. Fortidsmindet Trelleborg er i dag optaget på UNESCO’s tentativliste som potentielt verdensarvssted.