9.6 Naturnetværk og Grønt Danmarkskort

9.6.1 Der er udpeget kerneområder og korridorer, som udgør et Naturnetværk. Se kortbilag 9.6.

9.6.2 Det samlede Naturnetværk skal sikres mod forhold, der kan forringe levevilkårene for de tilstedeværende dyre- og plantearter. Der skal tages hensyn til den enkelte områdetype.

9.6.3 Inden for Naturnetværket kan der som hovedregel kun opføres nye bebyggelser, som har direkte tilknytning til det enkelte jordbrug. Andre former for anlæg og bebyggelse kan kun finde sted, hvis formålet er at fremme formidlingen af områdets kvaliteter, og uden at disse tilsidesættes. Der skal tages hensyn til den enkelte områdetype.

9.6.4 Inden for Naturnetværket vil beskyttelseshensyn veje tungere end benyttelseshensyn.

9.6.5 Der er udpeget potentielle kerneområder og korridorer. Se kortbilag 9.6.

9.6.6 Inden for de potentielle kerneområder og korridorer skal der ske en afvejning af de forskellige interesser, inden der planlægges eller gennemføres projekter, opføres ny bebyggelse eller anlæg, som forhindrer, at området på sigt kan udvikle sig til et nyt naturområde eller en ny korridor.

9.6.7 Grønt Danmarkskort er udpeget på baggrund af Naturnetværket og de potentielle kerneområder og korridorer.

9.6.8 Naturindsatsen skal primært ske inden for Grønt Danmarkskort. Inden for Grønt Danmarkskort prioriteres indsatsen så den:

• sikrer og styrker eksisterende værdifuld natur
• forbedrer forholdene for særligt beskyttelseskrævende arter
• skaber og styrker sammenhængen mellem eksisterende værdifulde naturområder herunder Natura 2000-områderne
• sikrer og forbedrer vilkårene for de arter og naturtyper, der er udpeget for Natura 2000-områderne
• lægger vægt på muligheden for oplevelse og formidling af naturområderne

9.6.9 Småbiotoper, der ikke allerede er beskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3, skal så vidt muligt bevares.

9.6.10 Fredning vil fortrinsvis blive benyttet inden for Naturnetværket. Ved fredning er det hensigten at anvende naturbeskyttelseslovens muligheder for at forhindre projekter, der vil skade væsentlige beskyttelseshensyn, herunder også kulturmiljøer, når sådanne projekter ikke kan forhindres gennem administration af anden lovgivning.

9.6.11 Fredning vil også blive overvejet i tilfælde, hvor det er en forudsætning for, at en nødvendig pleje kan sættes ind. I sådanne tilfælde kan offentlig erhvervelse også blive aktuel.

9.6.12 De beskyttede naturtyper er overdrev, heder, enge, strandenge, moser, vandløb og søer. I følge naturbeskyttelseslovens § 3 må tilstanden af disse ikke ændres uden kommunens forudgående dispensation.

9.6.13 For Forsvarets arealer vil Grønt Danmarkskort ikke medføre nye restriktioner for Forsvarets eksisterende aktiviteter i nationalt eller internationalt beskyttede naturområder eller i andre områder, der er omfattet af Grønt Danmarkskort.

Grønt Danmarkskort
Grønt Danmarkskort består samlet af Naturnetværket og de potentielle kerneområder og korridorer.

I udpegningen indgår Natura 2000-områder på land, værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne samt nye naturområder, som kan udvides eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder. Der lægges vægt på en øget tilknytning mellem Natura 2000-områderne og andre værdifulde naturområder. Der indgår andre naturområder, som samtidig kan bidrage til klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation.

Som grundlag for udpegningen af Grønt Danmarkskort ligger en GIS-analyse af registreringer af arter og naturtyper. Der er inddraget viden om jordbundstyper, geomorfologi, kontinuitet og kulturhistorie. Til at understøtte udpegningen er analysen sammenholdt med data fra "Digitale Naturkort - Biodiversitetskortet". Herfra er der blandt andet inddraget information om 'arealer, der understøtter biodiversitet', 'bioscore' og 'artscore'. Der er særskilt udpeget en potentiel spredningskorridor for padder. Den binder kommunens to Natura 2000-områder sammen langs kysten og går nord og syd om Slagelse by langs Tude Å og Vårby Å videre ind mod skovområderne og Antvorskov Øvelsesterræn øst for Slagelse

Naturnetværket
Naturnetværket består af kerneområder og korridorer. Kerneområder er større sammenhængende områder af særlig betydning for plante- og dyrelivet. De har en særlig høj tæthed af naturområder, og de består ofte af en mosaik af forskellige naturtyper.

Korridorer ligger langs med vandløb, vejanlæg og banelegemer. Korridorer fungerer som økologiske forbindelser mellem kerneområder.

Naturnetværket skal forbedre spredningsmulighederne for vilde dyr og planter. Det skal ske gennem planlægning, administration af planlovens landzonebestemmelser og plejeforanstaltninger.

Potentielle kerneområder og korridorer
Potentielle kerneområder og korridorer er områder, som med tiden vil kunne udvikle sig til at blive en del af Naturnetværket. De skal give mulighed for at forbedre, genoprette, etablere områder eller skabe nye forbindelser. Det kræver en indsats i form af naturgenopretning, vandløbsrestaurering (genåbning af rørlagte strækninger) eller ændret drift. Der vil være mulighed for at styrke sammenhængen i mellem Natura 2000-områderne og de øvrige områder i Naturnetværket. Der lægges vægt på skabe gunstige betingelser for de beskyttelseskrævende bilag IV-arter.

Kommunen vil arbejde for, at de potentielle kerneområder og korridorer med tiden bliver en del af Naturnetværket.

Administration af Grønt Danmarkskort og Naturnetværket
Kerneområderne og korridorerne har fem hovedtyper, hvor administrationen for hver særskilte hovedtype skal tage særlige hensyn.

Kyst:
Her findes beskyttede naturtyper tilknyttet kysten, for eksempel strandenge, strandoverdrev og klitter. Der skal tages særlige hensyn til salttålende plantearter, padder som strandtudse og grønbroget tudse og for eksempel dagsommerfugle, som ofte er tilknyttet tør, lys og åben natur.

Skov:
Her findes eksisterende skovområder samt levende hegn og grupper af træer. Der skal tages særlige hensyn til for eksempel flagermus, hasselmus og andre skovlevende arter.

Tør natur:
Her findes overdrev og heder, en høj tæthed af sten- og jorddiger, beskyttede fortidsminder samt skråninger langs veje og jernbanelinjer. Endelig er der konkret viden om tilstedeværelse af særligt beskyttede arter. På de tørre områder skal der tages særligt hensyn til markfirben, dagsommerfugle og plantearter, der kræver næringsfattig, tør jord.

Våd/fugtig natur:
Her findes beskyttede vandløb, søer, enge og moser og lavbundsjorder. Her skal der tages særligt hensyn til vandløbsfaunaen samt padder, plantearter og insekter, som lever i tilknytning til fugtig bund.

Arter:
Den potentielle korridor for padder binder de allerede etablerede kerneområder sammen. Den vil med tiden understøtte robustheden af de eksisterende populationer af padder og det plante- og dyreliv, som lever i tilknytning til lysåbne lavvandede vandhuller. Der lægges vægt på at skabe gunstige betingelser for de særligt beskyttede bilag IV-arter i den potentielle korridor.

For at sikre og styrke Naturnetværket kan der som hovedregel kun opføres nye bebyggelser, som har direkte tilknytning til det enkelte jordbrug. Andre former for anlæg og bebyggelse kan kun finde sted, hvis formålet er at fremme formidlingen af områdets kvaliteter, og uden at disse tilsidesættes.

Der vil være en mindre restriktiv praksis i sagsbehandlingen for projekter, som ligger inden for et potentielt kerneområde eller korridor fremfor inden for Naturnetværket. Her vil der skulle foretages en afvejning mellem de forskellige interesser.

Slagelse Kommune prioriterer løbende sin indsats ved hjælp af naturkvalitetsplanen samt udpegningen af Naturnetværket og Grønt Danmarkskort. I forbindelse med naturbeskyttelsesprojekter arbejder kommunen løbende med at øge tilgængeligheden til naturen under hensyntagen til naturbeskyttelsesinteresserne.

Slagelse Kommune samarbejder i videst muligt omfang med vores nabokommuner, så der er sammenhæng med nabokommunernes udpegninger.

Naturbeskyttelse
§ 3-beskyttede naturområder, fredede områder og Natura 2000-områder, fredede arter og de særligt beskyttelseskrævende bilag IV-arter forvaltes efter den gældende lovgivning samt vedtagne politikker og planer. Slagelse Kommune gennemfører blandt andet tilsyn, sagsbehandling, pleje af kommunens arealer, naturplejeprojekter samt udarbejdelsen af Natura 2000 handleplaner.

En række naturtyper er omfattet af de generelle beskyttelsesbestemmelser i naturbeskyttelsesloven, uanset de ligger inden i eller uden for Grønt Danmarkskort.

Den vejledende registrering af beskyttede naturtyper kan ses på Danmarks Miljøportal http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/.